Projektering af byggeri

Hos tegnestuen nørrebo frandsen ApS har vi igennem mange år ydet arkitektrådgivning og projektering for både total- og hovedentreprenører, samt private bygherrer der havde et projekt der skulle projekteres.

En murer- eller tømrermester der får forespørgsler på tilbygninger, sommerhuse, kontorbygninger, udlejningsejendomme, erhvervsejendomme eller nye enfamiliehuse, vil i mange situationer have brug for et fast samarbejde med en bygningskonstruktør eller arkitekt, til at projektere de opgaver de får ind. Her er vi hos tegnestuen nørrebo frandsen ApS, en god sparrings- og samarbejdspartner, da vi igennem mange år har projekteret opgaver for totalentreprenører.

 

Arkitekter med kendskab til branchen

Tegnestuen nørrebo frandsen ApS, er stiftet den 1. juli 2017. Inden vi stiftede virksomheden var vi begge (Michael Frandsen og Annika Nørrebo) ansatte hos en totalentreprenør. Her har vi dagligt haft dialogen med både bygherrer, bygherrerådgiver, myndigheder og håndværkere. Vi har stået for salg, projektering, byggeledelse og opførelse af tilbygninger, enfamiliehuse og firmadomicil.

 

Igennem 9 år, har vi opbygget en stor erfaring inden for dette område, og vil derfor være en god sparringspartner til alle typer entreprenører, der har brug for arkitektrådgivning. Både skitseforslag, som kan bruges til salgsmateriale til bygherren. Men også tegninger til myndighederne, så der kan indhentes byggetilladelse, samt hovedprojekt som er de detaljerede tegninger håndværkerne får mellem hænderne.

 

Projektering af byggeri efter jeres ønsker

Vi udarbejder de nødvendige tegninger i samarbejde med enten entreprenøren eller dennes bygherre. Så vidt muligt vil tegnestuen indtænke de konstruktionsløsninger, som den enkelte entreprenør finder optimal i den enkelte konstruktions udførelse og kvalitet. Vi gør meget ud af at afklare præcist hvad den enkelte entreprenør har brug for, inden vi afgiver tilbud og indgår nogen aftaler. Det er vigtigt for os, at brugeren af tegningsmaterialet, har præcis de oplysninger brugeren skal bruge for at kunne gennemføre hans arbejde. På den måde rammer vi også det rigtige prisniveau for opgaven.

 

Som tegnestue kan vi hurtigt bruge ressourcer på at projektere 25 detaljer i et projekt, men hvad er de værd, hvis entreprenøren kun skal bruge 5, for at løse opgaven. På den anden side, skal de detaljer der er nødvendige for projektets gennemførelse også være udarbejdet, så håndværkeren ikke går i stå på byggepladsen. Så vi gør meget ud af, at sætte os ind i den enkelte entreprenørs rutiner og arbejdsgange, hvilket vi mener er det vigtigste i et samarbejde mellem tegnestue og entreprenør. Her kommer vores håndværksmæssige baggrund, samt erfaringen fra branchen, os og vores kunder og samarbejdspartnere til gode.

Tegnestuen nørrebo frandsen ApS, er kendt med den daglige dialog med både håndværkere og bygherre, uanset i hvilken fase det måtte ønskes.